Om Café Peace

Om Café Peace

Vi er en stemningsfuld oase midt i Aalborg

Café Peace er en stemningsfuld oase i hjertet af Aalborg. Café Peace åbner tidligt for de morgenfriske, som kan nyde friskbrygget kaffe, friskbagt brød eller hvis man har god tid en af Peace´s morgentallerkner eller brunch. I dagtimerne kan du sidde i hyggelige omgivelser, mens byens pulserende liv er lige udenfor døren, når du nyder en af caféens mange muligheder. Café Peace har et varieret menukort med f.eks. lækre sandwich i friskbagt brød, der kombineres med gode råvarer og hjemmelavet pesto. Vi byder på friskpressede frugt- og grøntsags-juicer samt konditorkager i verdensklasse. Caféen har også et lækkert aftenkøkken med kendte klassikere som burgere, der slår det meste, tapas og ost, fisk og steaks. På Café Peace er du altid i godt selskab i hyggelige lokaler.

Banner_gul_847x274

På Café Peace går vi op i at ansætte folk med højt humør og åbne arme. Vi lægger stor vægt på det kollegiale fælleskab og går op at skabe en fantastisk atmosfære både i teamet og over for kunderne. Vi ansætter ikke kun folk på baggrund af deres faglige kunnen, men lægger lige så stor vægt på mennesket bag CV’et. Caféens motto er Little things mean a lot. Det betyder, at personalet altid vil have overskuddet til at yde netop det ekstra, der gør kundernes oplevelse til noget helt særligt. Hos os betaler du ikke kun for mad og service, men for hele oplevelsen. Vi tilpasser gerne vagtplaner efter dit studie og går meget op i, at vi selv lever op til de samme forventninger, som vi har til vores medarbejdere. Vi tilbyder fleksibilitet og omtanke, og håber, at det kan skabe en god arbejdskultur med engagerede medarbejdere og højt humør.

Hos Café Peace er den gode stemning guld værd, og vi sætter en stor ære i som virksomhed at være ansvarlige og holde den gode tone. Vi vil ikke nøjes, men skabe de bedst mulige rammer – som café såvel som arbejdsplads. Her er alle velkomne – ung som gammel! Vi vil gøre vores til som café altid at holde niveauet og være i udvikling. Vi skaber rammerne for, at du kan få en god stund, hvad enten det er til kaffe, et glas vin eller en tre-retters menu. Det er din oplevelse, der er i højsædet!

Velkommen